Hvad er leasing?
Det nye Leasing-indgreb er trådt i kraft
Alle handelspriser skal offentliggøres på internettet.
Lovforslaget om indgreb vedrørende afgifter på leasing- og
demobiler blev fremsat tirsdag kl. 13 og gælder fra døgnets
begyndelse tirsdag 28. februar.
Kontrakter indgået mandag 27. februar røres der ikke ved,
hvis de afgiftsberigtiges hos Køretøjsregisteret senest 31.
juli.
... Lovforslaget blev godkendt på formiddagens ministermøde
og fremsat kl. 13 i folketingssalen ved mødets begynelse. Det er
almindelig praksis, at døgnet og ikke timeslaget gælder ved sådanne
indgreb.
Lovforslaget skal vedtages af et flertal i Folketinget ved
en trediebehandling, før de nye regler kan håndhæves, men
regeringen har flertal sammen med Enhedslisten. Førstebehandlingen
er indtil videre datosat til 27. marts.
20.000 kr. mere per bil
Skatteminister Thor Möger Pedersens lovforslag indeholder
tre hovedelementer, der betyder omkring 20.000 kroner ekstra i
afgift på biler, der ellers ville være solgt som leasing- eller
demobil:
1) Den afgiftspligtige værdi skal som minimum være den pris, der
er betalt for køretøjet, og mindstebeskatningsprisen kan ikke uden
videre anvendes ved udtagelse af et køretøj til eget brug.
2) Interesseforbundne virksomheder skal kunne godtgøre, at de
køretøjer, de handler indbyrdes, i et ikke uvæsentligt omfang er
blevet handlet til lignende priser mellem uafhængige parter.
3) Afgiftsgrundlaget for alle afgiftsberigtigede køretøjer
offentliggøres. Offentliggørelsen omfatter , identiteten af den,
der anmelder køretøjet til afgiftsberigtigelse, hvis den pågældende
er en registreret virksomhed.
87.000 biler rammes i normalår
"Formålet med disse tre elementer er, at leasingselskaber
ikke skal kunne afgiftsberigtige køretøjer til
mindstebeskatningsprisen, at fjerne den anvendelse af demobiler,
der i dag foregår for at bringe afgiftsgrundlaget ned til
mindstebeskatningsprisen, og at modvirke brug af markedsmæssigt
urigtige priser ved handler mellem interesseforbundne
virksomheder," skriver Thor Möger Pedersen i lovforslaget.
Der blev solgt i alt cirka 100.000 leasing- og demobiler inklusiv
leasede varebiler i 2011, skønner Skatteministeriet. I en normal
konjunktursituation regnes med et årligt salg på cirka 140.000
personbiler og 30.000 varebiler, hvoraf godt halvdelen - cirka
87.000 biler - skønnes at være leasing- eller demobiler.
Ingen vurdering i forslaget om EU-forhistorie
De nuværende leasingregler blev indført som et værn efter
dommen fra EU-domstolen i den såkaldte Fleggaard-sag, og indgrebet
kan derfor jage danske bilkøbere til udlandet, påpeger
skatteordfører Torsten Schack Pedersen (V)
Alligevel er Skatteministeriet meget kortfattet med hensyn
til det EU-retlige:
"Lovforslaget har ikke EU-retlige aspekter," konstaterer
regeringen kort og godt.
Klik her for at få overblik over de
forskellige leasingformer.
|
|
Nyheder fra Bilverden |
| Læs de nyeste artikler fra bilverden, i samarbejde med bilmesser.dk
se her.. |
Læs de nyeste artikler fra bilverden, i samarbejde med bilmesser.dk
se her..
|
|